torsdag den 14. maj 2015

Konfirmation

I dag er jeg til konfirmation ved min niece. Hun skal selvfølgelig have et kort. Jeg har så lavet et fra os og så har jeg lavet et for min mor. Vi har hjulpet hinanden med at lave invitationer og bordkort så jeg havde jo alle tiders mulighed for at holde kortene i nøjagtig samme farver.

Kortet fra min mor ser sådan ud:


Pigen er et stempel fra Julie Nutting og hende her vi også brugt på invitationerne. På invitationerne har vi brugt sommerfugle så her valgte jeg stjerner i stedet for så det ikke blev alt for ens.

Kortet fra os selv ser sådan ud:



Her har jeg kun brugt kjolen da jeg gerne ville have et lidt mindre kort men stadig ønskede "konfirmations"kjolen skulle være med. Jeg har set min niece´s kjole og ved at der er små sten i skørtet... så det skulle der jo også på kortet. Teksten er et Dylusions stempel.

Jeg bestemte mig for at lave en kuvert til mit eget kort så jeg havde en i den rigtige størrelse...


Kuverten er lavet med hjælp fra Martha Stewart scoreboard og stempler fra Dylusions.
Jeg beklager billedkvaliteten men vejret i går var ikke med mig.

Jeg håber at i alle må få en super god Kristi himmelfarts dag...  :)


mandag den 30. marts 2015

Facebook konkurrence

Jeg har for nogle måneder siden oprettet en Facebookgruppe der hedder "Art Journaling - Danmark". Der finder du månedlige udfordringer hvor alle der laver art journaling er velkomne til at være med. I denne måned har vi oven i købet en lille gevinst på højkant.
Mit eksempel til udfordringen i april hvor man skal lave spillekort med stjerner på er her:




Rigtig god påske og tak fordi du kiggede forbi.

fredag den 30. januar 2015

Art Journal

Jeg har lavet en side i min art journal som skulle være inspiration til en udfordring jeg har lagt ud i Facebook-gruppen Art Journaling - Danmark. Udfordringen gik ud på at bruge GUL, BLOMSTER og MINDST 1 STEMPLET MOTIV. Siden ser sådan ud:



Siden er lavet med de små Distress Ink pads. Mønstret er lavet med sværten på stencils og striberne er lavet med en vådserviet. Stemplet er farvelagt med Dylusions Ink Spray.

lørdag den 17. januar 2015

Art Journal

Kraftigt inspireret af Dyan Reaveley har jeg lavet denne side i min art journal. Jeg har tegnet et mønster som er farvelagt med Dylusions ink spray. Derefter har jeg brugt sort gesso over stencils for at lave damerne. Til sidst har jeg skrevet og lavet kanter med en hvid pen.
Tryk her for at se hvordan Dyan har lavet sin side.


Rigtig god weekend.

fredag den 9. januar 2015

Fødselsdagskort

Jeg har lavet et fødselsdagskort som skal afleveres i morgen. Er dog ret sikker på at fødselaren ikke følger med herinde så jeg vover pelsen og viser jer det i dag.


Baggrunden er lavet med de små distress ink pads, fuglen er et stempel fra Dina Wakley som er farvelagt med Dylusions og teksten er et Dylusions stempel .

Jeg håber at I alle sammen havde en rigtig dejlig jul og at I er kommet godt ind i det nye år.
RIGTIG GOD WEEKEND!