torsdag den 29. august 2013

LO

Jeg har lavet et meget enkelt LO. Billederne er fra Kaspers anden sidste dag i 2.a. Skolen havde arrangeret motionsdag og jeg var med hele dagen. Lærerne havde glemt kameraet så jeg blev skolefotograf denne dag. I pauserne kunne vi kigge ned på sportspladsen hvor cirkus Arena var ved at stille op til aftenens forestilling. Kasper og jeg havde inviteret Kaspers faster med i cirkus og det var en rigtig god forestilling. Billederne ligger på min anden blog http://tornehave.blogspot.dk/2013/07/cirkus-og-havehygge.html.



 
Jeg er helt vild med papirerne der er fra Bo Bunny så der er ikke brugt meget andet pynt. Nogle træstjerner, et par stempler og 4 grønne clips.

lørdag den 17. august 2013

Endnu et tag

Jeg er blevet rigtig glad for stencils, modelling paste og sprayfarve så dette tag har også fået hele turen. På billederne er det Kasper i Odense zoo og en af deres papegøjer :) 


mandag den 12. august 2013

Mormor

I lørdags var jeg til åbningsreception hos Picturing The World som åbnede fysisk butik i Vissenbjerg. Det var en super lækker butik og en masse lækre varer. Der var rigtig mange kunder i butikken og det var bestemt turen værd. Jeg købte bl.a. noget glitter paste. Det er noget jeg aldrig har prøvet at arbejde med før så jeg var noget spændt. Der stod at det kunne bruges med en stencil så det har jeg testet på dette LO:
 
 Det holdt hvad det lovede og så var det super nemt at arbejde med :)
 


 
De lyserøde striber som man svagt kan ane på papiret var en "upser". Jeg kom til at ligge låget fra min Distress ink på papiret og det måtte jeg så gøre flere steder for at rette op på fejlen..... UPS!!  ;)

søndag den 4. august 2013

Fødselsdagskort

I går var vi til fødselsdag hos min søsters kæreste Søren. Jeg havde lavet dette kort til ham.

 
Jeg er rigtig glad for modellingpaste og sprayfarver for tiden så det havde jeg selvfølgelig også gang i til dette kort :)
Kagen var også flot og kreativt lavet. Vil du se den så kig forbi min anden blog HER.

torsdag den 1. august 2013

Tag og LO

I går havde jeg besøg af Gitte. Vi scrappede hele dagen og jeg fik lavet både et tag og et layout til scrapbogen. Jeg er blevet ret glad for at lege med stencils og spray og så er jeg begyndt at bruge mine stempler på en anden måde så de er også kommet meget mere frem igen.




 
Mit LO blev super enkelt. Det er første gang jeg har brugt grungeboard helt som det er. Uden farve, embossing eller noget andet. Synes bare det havde den helt rigtige farve som det var.
 



For en gangs skyld er jeg blevet ret tilfreds med begge resultater :)